Idrætten møder ikke borgernes behov

Undersøgelser i alle europæiske lande viser vækst i antallet af borgere, der dyrker motion og idræt.

Men de sociale forskelle blandt dem, der er fysisk aktive, lever fortsat i bedste velgående.

I alle lande er idrætsdeltagelse stadig socialt opdelt, så de højest uddannede og mest velstående dyrker klart mest i forhold til andre sociale lag.

"Derfor er det vores ønske, at øget idrætsdeltagelse bredt set skal være i kernen af enhver national sportspolitik".

Sådan sammenfattede Jerome Scheerder, lektor ved Katholieke Universiteit i Leuven, en rapport, han og en række kolleger har lavet om idrætsdeltagelsen i Europa for Wjh Mulier Institute i Belgien.

De foreslår således at omtegne den traditionelle pyramide-model, der hidtil har været lig med den europæiske sports-model, til en mindre-elite rettet "kirke"model.

Ud med pyramide model

De senere år har præstations-sporten tabt terræn til en type idræt og motion, hvor borgerne ønsker at være fysisk aktive for sundheden, velværets og det sociale samværs skyld.

Færre og færre synes at se sig selv som idrætsudøvere.

Især dem i aldersgruppen 35-54 år, hvor mange ikke længere falder inden for den målgruppe af foreninger og konkurrencesport, som de gældende sportspolitikker retter sig mod.

Det får Jerome Scheerder til at kassere den traditionelle europæiske sports-pyramide.

Her udgør foreningerne fundamentet med de regionale og de nationale sportsorganisationer over sig. Og med de europæiske sportsorganisationer øverst i spidsen.  

Ind med 'kirke' model

Når flere og flere borgere vælger konkurrencesporten og foreningsidrætten fra, må modellen bygges om. Og danne en ny basis for fremtidens sportspolitikker.

"Hele kirkeskibet deles af to: Græsrods- eller fritidsidrætten og konkurrencesporten", forklarer Jerome Scheerder.

Kirkens tårn rummer kun to lag: Nederst konkurrencesport på højt plan og elitesporten.

"Mange mennesker dyrker idræt for sundhedens skyld, af sociale grunde osv. uden at interessere sig for at vinde eller præstere", siger han om den nye model, han selv har tegnet.

Selv om den type idræt eksisterer side om side med konkurrencesporten, vinder den stadig mere plads blandt deltagerne og efterhånden også blandt politikerne.

Læs mere i det seneste nummer af Udspil

Definér idræt bredere

Remco Hoekman er seniorforsker ved Mulier Instituttet og medskribent til rapporten om idrætsdeltagelse i Europa.

Han sætter sine kritiske øjne på begrebet 'idræt for alle', et begreb der definerer nutidens bredde- eller græsrodsidræt på tværs af landegrænser.

"Men kan en fejlagtig opfattelse af idræt eller sport ligefrem skabe en modvilje mod nye sports-initiativer?", spørger han.

Mange mennesker forbinder stadig idræt og sport med konkurrence og præstationer. Når de ikke ser sig selv som sportsudøvere, kan det måske holde dem væk frem for at gå aktivt ind i andre fysiske aktiviteter.

"'Idræt for alle' skal måske ikke fokusere på idræt for alle grupper borgere", siger han og giver et eksempel:

"Seniorer definerer idræt og sport anderledes end yngre grupper og motiveres snarere af mere fritidsprægede fysiske aktiviteter som gåture. De motiveres mere af at indgå i sociale sammenhænge".